| wap.tog-sim.dk |
Seneste forumindlæg |
| [ Generelt ] litra eg |
| [Jimbow - 27/02/2010 09:51 ] |
| Der var nogen der var igang med EG på et tidspunkt, men den blev vidst aldrig færdig. Måske er der lavet et repaint fra et tysk BR 152 eller noget i den stil, men det ligner jo ikke EG specielt godt, når der mangler to aksler. ;) |
| [ Generelt ] Køreledninger m.m. |
| [Jimbow - 27/02/2010 09:48 ] |
| Ja det er nogle lækre køreledninger Rasmus har lavet. Rasmus - Er der noget nyt om de forbedringer vi skrev om på et tidspunkt? :) |
| [ Real-Life-Tog ] Godsbaner |
| [Horsecreek - 27/02/2010 03:06 ] |
| knudbe skrev: Så kom der et svar fra Skov- og naturstyrelsen i Gråsten Inge Gillesberg, skovrider, skrev: Tak for din henvendelse om jernbaner, som jeg har fået videresendt fra Skov- og Naturstyrelsens hovedpostkasse. Jeg kan kun ganske kort svare dig på, hvor projektet Vojens-Haderslev står. Trafikninisteriet har ønske om at overdrage nedlagte jernbaner til andre ejere. I den forbindelse har Skov- og Naturstyrelsen tilkendegivet, at såfremt der lokalt kan findes en model for en natursti på strækningen Vojens-Haderslev, vil vi være positive for at overtage ejerskabet. Jeg er bekendt med, at spørgsmålet om veteranjernbane har været drøftet i Haderslev kommune, og efter hvad jeg har fået refereret, er omkostningerne til sådan et projekt så store, at det ikke kan løftes af veteranbaneforeningen. Sagen er på et helt indledende niveau, så der er ikke besluttet noget. Såfremt der er kræfter, der kan og vil drive en veteranjernbane, vil det naturligvis indgå i overvejelserne; men så er det ikke Skov- og Naturstyrelsen, der skal stå med ejerskabet. Det var et svar som man kunne forvente, og som jeg ikke synes svarer på det interessante i dit brev Hvorfor ødelægger I dansk jernbanehistorie? Hvis interesser er det egentlig at I varetager med disse nedlæggelser? Naturstier kan man lægge alle vegne, men en jernbanestrækning vil aldrig nogensinde blive reetableret når først skinner og sveller en gang er fjernet. |
| [ Generelt ] litra eg |
| [krassechris - 27/02/2010 02:53 ] |
| halløj alle sammen. er i gang med at lave en (sys jeg selv) fin dansk rute med udgangspunkt i tinglev, med ruter mod padborg og flensbrog, plus sønderborg. plus at der bliver arbejdet nordpå. billeder ska nok komme. hvis jeg ellers kan finde ud af det. men spørgsmålet er: "kan man få verdens fedeste elektriske loco, lirta eg, til trainz?" ville være så fedt med et eg lokomotiv. har alt andet. både ea, me, mz, ic3, ir4, og de der øresundstog. men eg'ern mangler ligesom. det er simpelthen så fedt et lokomotiv, og når der nu er lavet så mange andre DANSKE tog. hvorfor så ikke det? please help me!!! :D |
| [ Real-Life-Tog ] Bane til Billund - hvordan |
| [Casp - 27/02/2010 01:31 ] |
| Mathiastog skrev: Etape 1 - Vejle-Billund, inkl. ny station i Vejle og station i Billund, 2,5 mia. Etape 2, Billund-Brande/Give, 0,5-0,7 mia. Etape 3a, Billund-Grindsted, 0,4 mia. Etape 3b, Grindsted-Bramming, 0,8 mia. På hvad baggrund kan du lave et sådant overslag? De fleste kan slynge tal ud i luften :) OK, det er et kvalificeret gæt. Jeg slynger ikke bare tal ud, da jeg som sagt har prøvet at finde kilder til hvad jernbanebyggeri koster. Jeg blev spurgt om økonomi. Det er alt for tidligt at lave sådan en detaljeret beregning, men nu har jeg kigget mere på det. Mit overslag ovenfor er sandsynligvis for højt. Jernbanebyggeri varierer ekstremt meget alt efter grundpriser, terrænforhold og hvor mange specielle forhold der skal ordnes undervejs. URL er f.eks. en liste over projekter, alt fra $ 336 mio. pr. km for en ny undergrundslinje i London til $ 2,5 mio. pr. km for en nybygget bane i Libyen (måske med grundpriser nær nul - men ifølge andre kilder er denne bane stadig under bygning, og den side jeg nævner har 2000-priser). Den nordsvenske Botniabane koster 10 mia DKK for 190 km enkeltsporet, elektrificeret bane af 250 km/t-standard (54 mio. pr km). Den har måske lavere grundpriser end i DK, men der er flere broer og tunneller end på den jyske hede. Ifølge en uafhængig rapport om Slagelse-Næstved-banen kan banen genåbnes for 449 mio. kr (eskl. pris for rullende materiel). Det er 11,3 mio. pr. km. En 4-sporet dansk motorvej i åbent land koster 40-70 mio. pr. km. Det er måske lidt sammenligneligt hvad angår ingeniøromkostninger, men ikke arealforbruget. Kbh-Ringsted (nybygningsløsningen) er sat til 10 mia., dvs. ca. 200 mio. kr pr km elektrificeret dobbeltspor inkl. en ret kostbar station i Køge Nord. Ellers findes der også priser for etablering af 2. spor: Lejre-Vipperød 65 mio. pr. km, Vamdrup-Vojens 34 mio. pr. km. Det er ret vanskeligt at bruge tallene til noget direkte. Men jeg vil prøve at gå ud fra følgende: Grindsted-Bramming er en ny bane i et fungerende tracé og kan sammenlignes med Slagelse-Næstved, dvs. 37 km x 12 mio. Vejle-Billund kan sammenlignes med Botniabanen, eller lidt lavere, da den vestlige del af strækningen er flad, og Billundbanen skal vel ikke elektrificeres. Altså 26 km x 50 mio. En helt ny banegård i Vejle kan sammenlignes med Flintholm st., som kostede 575 mio. Dog er arealerne i Vejle allerede baneareal, og der skal ikke være helt så mange over-/underføringer, og som udgangspunkt ingen elektrificering. Så jeg gætter på 500 mio., hvilket jeg tror er rigelig højt. Heri iberegnet de ca. 0,5 km problematisk bane, som skal op over gaden. Vælger man at beholde den nuværende station, vil indføringen måske koste 200 mio (gæt). De 12 km i gammelt banetracé mellem Brande-Filskov anslås til 20 mio. pr km, og de 14 km i nyt tracé Filskov-Billund til 30 mio. pr km. Her er der vel at mærke ingen eller meget få huse som skal fjernes, og jorden er næsten kun mager landbrugsjord eller skov. En evt. løsning Billund-Give i nyt tracé anslås også til 30 mio. pr km, men kræver også en ny station nord for Give til en pris af f.eks. 50 mio. Det giver så følgende nye overslag: Etape 1, Vejle-Billund, 26 km: 1,8 mia for den optimale løsning i Vejle / 1,5 mia med en billigere løsning. Etape 2, Billund-Brande, 26-28 km: 650 mio. (eller Billund-Give, 15 km, 500 mio.) Etape 3a, Billund-Grindsted, 13 km: 400 mio. Etape 3b, Grindsted-Bramming, 450 mio. [/list:u] Altså i alt 2,8-3,3 mia for 102-104 km ny bane. Vælger man at nøjes med Vejle-Billund-Brande, er det 2,0-2,4 mia. Billund-Bramming er nok det magreste af de tre ben, hvorfor den er etape 3 i mit forslag. Men den er nævnt fordi den kan give Esbjerg adgang til banen og trække alle byerne på strækningen op, samtidig med at investeringen pr. km er relativt lav. Hvis man om 20 år har afskaffet al godskørsel på bane, vedtaget en langsgående motorvej i Midtjylland, spærret de relevante arealer med byggeri, opgraderet Brande-Vejle-strækningen - og så videre - så er forslaget nok ikke rentabelt. Det skal ses i sammenhæng. Men tager man de rigtige trafikpolitiske valg synes jeg da stadig det er værd at snakke om. Den anden løsning er letbanen, som jeg gerne vil høre mere om... Er der nogen her som har et kvalificeret bud på økonomien, så er de velkomne. Men det er under alle omstændigheder svært at forudsige økonomi for noget som man forestiller sig bygget i 3 etaper om 15-25 år. P.S. Den der citylufthavn i Århus tror jeg ikke så meget på, selv om idéen er fin nok. Og Slagelse-Næstved tror jeg nok heller ikke på, da der ikke er nogen større byer imellem. Enhedslistens jernbanepakke er dejlig læsning, men en blanding af urealistiske/unødvendige projekter og nogle rigtig fornuftige. |