Hej

Hvordan er proceduren egentlig, hvis en lkf ikke når at standse ved en station/glemmer det? I tilfælde af, at det er ved lav fart og altså toget ik når ret langt uden for perronen, kan der så blive tale om at "bakke" tilbage til stationen, eller skal der fortsættes? Eller hvordan og hvorledes?

Aner det ikke, men har oplevet det engang med et S-tog ved Kildedal st., hvor togets forreste ende standsede ca 10 m. udenfor perronen mod Veksø.

Jeg har kun oplevet dette én gang, hvor man glemte at stoppe i Trekroner.
Der blev blot undskyldt over højtalerne og passagere til Trekroner fik besked på at stå af i Roskilde og tage et tog tilbage.

Men hva... Det er Trekroner. Så det kan næppe komme bag på nogen hvis man glemmer at standse :lol:

Tror nu nok Trekroner skal have en del flere daglige rejsende end Skævinge :lol:

Hej.
Som hovedregel stanser man, men 9 ud af 10 tilfælde forsætter man til næste station, da det kan være en ganske svær manøvre og komme tilbage pga. de mange signaler som man har kørt forbi. ops: Det er heller ikke lige til at komme tilbage, da lokofører skal skifte fører rum. Så generelt forsætter man til næste station. Der ved er der desværre nogle sure passager :evil: men de kommer ikke til og betale ekstra for den ekstra service. ops:
TorbenD

Læste i driftsrapporten her den anden dag at et IC tog (Kan ikke huske nummeret) kørte lidt forbi perronen i RG.. Her trykkede han den tilbage !.

Ja dette kan også forkomme men
Som hovedregel stanser man, men 9 ud af 10 tilfælde forsætter man til næste station,
TorbenD

Jeg prøvet tilbage i 2006 at en tog mød Nykøbing F der skulle har være stoppet i Valby bare drønet forbi med i værtfald ca 80 km/t. Og som Marc også sagt tidligere i indlægget, blev der bare sagt undskyld fra DSB og at toget nu ville vente i Høje Taastrup, og vi skul bare tag det næste tog og stå af der.
Det var da okay men lidt irreterne he he

Det med at standse (bremse ned) på en station synes jeg er lidt underligt. F.ex. bremser S-togene "noget kraftigt" mange gange, hvorimod IC3 bremser mere roligt. Den bedste nedbremsnig, jeg kender, er de tyske IC og ICE-tog. Fra start til slut er det en jævn nedbremsning hver gang, jeg har været med dem som passager.

Det vil med sikkerhed også opstå fejl i sikringsanlægget hvis et tog begynder at rykke tilbage. Den automatiske togvejsopløsning vil stoppe og togvejen skal nødopløses.

For flere år siden så jeg et intercitytog med B-vogne køre for langt i Vejen, lokoføren valgte at 'rykke tilbage', men det mens passagerudvekslingen var påbegyndt - det skabte en del farlige situationer.

/Henrik

Jesus christ, det var da ik særlig smart må man sige! Det forstår jeg slet ikke kan lade sig gøre.. selvom det er mange år siden, er det så ikke lokoføren selv, som sku frigive dørene inden de overhovedet kunne åbnes?

Hov jeg kom også lige i tanke om engang på den gamle Ellebjerg St. ved Ellebjergvej. Hvor min Farmor hadet set et S-tog køre ca en 20 m for langt. Og bakket til bage.
Det var vist nok et stykke tid inde de påbegyndte at bygge den ny Ellebjerg St.

Jeg har kun oplevet det én gang for ca. 3 år siden, da jeg kørte med S-togs linie H+ mod Frederikssund. Toget var netop kørt fra Skovlunde, men pludselig havde SA-toget en fart på ca. 90 km/t, da den passerede Malmparken station. Toget bremsede hurtigt ned på ca. 15 sek. og der blev sagt i højtaleren: "Ej... det må I meget undskylde, vi prøver nu at rykke tilbage til stationen". Og det gjorde han så... og toget blev 5 minutter forsinket ved ankomsten til Ballerup.

Nogen gange glemmer lokoførerne at overholde køreplanen, f. eks da jeg i januar kørte med linie H hjem til Ballerup, kørte toget som normalt med stop ved alle stationer indtil Vanløse. Men toget standsede pludselig også i Jylligevej uden nogen grund? Der var ingen der skulle af og der blev heller ikke sagt: "Næste station: Jyllingevej". Men derefter kørte SE-sættet med 120 km/t for at indhente den tabte tid. De lykkedes efter stop i Herlev og Ballerup, men her standsede toget helt fremme foran ved 8-skiltet, pga. manglende henvisning til passagere. Derfor blev passagerene nødt til at løbe fra den ene ende af perronen til den anden...!
Jeg tror lokoføreren glemte at det ikke var linie C han kørte.... hehe

Da min bror startede som lokofører hos S-Tog tilbage i 90'erne, lavede han også en "ups'er" af den slags du nævner.
Det var ikke unormalt på det tidspunkt, at det på visse B-afgange blev kørt med 4-vogns tog.
Når man havde startet dagen med at køre 8-vognstog og så lige pludselig blev sat over i et 4-vognstog på samme linje, så var det til tider svært at huske at der ikke skulle stoppes så langt fremme.

Jeg har flere gange oplevet at S-togsførere ikke er kommet langt nok ind på Holte station når toget kom nordfra. Sidste gang var en passager hurtigt at hoppe af og gå hen til perronnen, inden dørene blev lukket igen og toget trillede på plads..

Tænk hvis computeren i metroen ku lave samme bommerter!

Nej, og det skal han heller ikke idag, hvis man kører med blå vogne

Og de kan vist også åbnes i den forkerte side. Jeg oplevede engang at to damer var ved at stige ud på sporet ved siden af toget, men nåede da at ombestemme sig. Så der blev gennemtræk indtil vi kørte videre.

Nå for pokker troede skut det var sådan i vore dage. Selvom folk godt selv må tænke en gang imellem, så syns jeg stadig det er forkasteligt, at dørene kan åbnes i begge sider, hvis der kun er perron på den ene!

På den fri bane, ved eksempelvis trinbrætter, må tilbagerykning kun ske efter tilladelse fra stationsbestyreren. Hvis der er tale om togsæt, kan det overvejes om det kan betale sig at skifte førerrum (dog som regel med ATC-problemer til følge).

På en station, må tilbagerykning også kun ske efter tilladelse fra stationsbestyreren.
Endvidere må tilbagerykning med togsæt, der holder helt eller delvist ved perron, kun finde sted når lokomotivføreren fra førerpladsen kan overvåge og sikre sig, at de udvendige døre i toget ikke er eller har været frigivet, og de udvendige døre i toget er lukkede.
(Efter adskillelse af trækkraftenheder med automatkobling må der
uden tilladelse fra stationsbestyreren rykkes indtil én meter tilbage, så det kan sikres, at trækkraftenhederne er skilt ad.)

Hmm. Hvis ikke vores Metrotog ikke snadser korrekt, vil toget prøve at standse korrekt, nogle gange enda rykke tilbage. Men er toget kørt "for langt", så giver vi turen til næste station.
For langt er så vidt jeg husker længere end en vognlængde. Men der er sikker nogle af jer der har prøvet det, for det sker.
Vores stewarder standser toget manuelt inden for 60cm fejlmargen, dette testes hver tredje måned.

Henrik