Bakketog i bededagsferien
Friday 26. April 2013
10:00 - 17:00
Bakketog i bededagsferien
Ballerup - Klampenborg
Tag med damptog til Klampenborg
Ballerup - Herlev - Flintholm - Kbh. H - Østerport - Hellerup - Klampenborg

Årets første tur med Veterantoget er i bededagene, hvor damptogsturene fra Ballerup til Klampenborg køres igen efter mange års ophold.

Der har været mange ombygninger på forskellige stationer på S-banen, ombygninger som altid ligger i ferierne, hvor de mindst generer passagererne - men desværre kommer på tværs af veterantogets kørsler.

Nu skulle der imidlertid være fri bane, og de tre dage i bededagsferien køres der to dobbeltture fra Ballerup.

Dyrehavsbakken er åben, og skoven er lige sprunget ud, så hvis vejret er med os, er der mulighed for nogle fornøjelige og hyggelige familiedage.

På Bakken er der masser af forlystelser for både store og små samt et stort udvalg af spisesteder.

Er man mere til en skovtur, er det også en mulighed i den nyudsprugne skov. Der er masser at opleve i den skønne natur, og der er god plads til, at de yngste kan få brugt deres kræfter.

Der standses flere steder undervejs, og man kommer til at kunne få en tur på en åben endeplatform gennem "Røret" mellem Vesterport og Østerport.

Billetter købes ombord på toget.

Veterantoget fremføres med damplokomotiv. I tilfælde af tekniske problemer, fremføres toget med veteran diesel lokomotiv.

kilde: http://www.veterantoget.dk/arrangemen...erien.aspx